Den aldrende senator Edward "Ted" Kennedy har fået det bedre efter sit ildebefindende.
Kennedy kollapsede tirsdag ved en frokost i forbindelse med indsættelsen af den nye amerikanske præsident Barack Obama.
Læger har nu undersøgt senatoren, og de regner nu med, at han simpelthen var udmattet, skriver BBC.
"Kennedy er vågen, han taler med familie og venner, og han har det godt," siger læge Edward Aulisi fra Washington Hospital Center.
Han regner med, at Edward Kennedy bliver udskrevet onsdag.
Senator Robert Byrd blev efter sigende også dårlig ved frokosten, men meldinger fra hans stab var efterfølgende, at han har det godt igen, oplyser Reuters.