I aften spiller FCK den vigtige kamp mod Benfica, der vil afgøre deres videre skæbne i Champions League. Og med på sidelinjen vil et stort antal kendte ansigter med garanti heppe på de hvid-blå københavnere.
Når Parken åbner døren for store kampe, er det nemlig også ensbetydende med et imponerende kendis-galleri, der ofte bliver inviteret af bossen selv - Flemming Østergaard, som gerne byder på lidt mad og drikke inden kampe og gode bløde stole få skridt fra baren under kampen.
Især den fodboldinteresserede og store FCK-fan Jes Dorph-Petersen, nyhedsvært på TV2, er fast inventar i Don Ø s V.I.P lounge. Han ser ofte fodbold med sin gode ven, den tidligere TV-vært Søren Kaster.
Også Kronprinsparret er også flittige gæster i Parken, og da FCK spillede mod Manchester United, sad de på første række i V.i.P-loungen.
Andre kendte ansigter man kan støde på i aften kan være Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder, komikeren Casper Christensen og forretningsmanden Asger Aamund.