Dario Campeotto blev 84 år. han døde lørdag den 1. april.
Lige siden nyheden kom ud er de sociale medier blevet oversvømmet med søde hilsener og minder om den fantastiske entertainer.
- Ham her kommer min familie og jeg virkelig til at savne. Tak for sangen Dario, skriver Rasmus Seebach således i et opslag på Instagram
Til kendte.dk siger Birthe Kjær blandt andet.
- Han var en fantastisk god kammerat og ven. Han spredte så meget glæde. Jeg kommer virkelig til at savne ham.
I et opslag på Instagram , skriver skuespilleren Trine Gadeberg.
- Vi to har skrålet sammen mange gange. Og allerførste gang jeg skulle på scenen med dig introducerede du mig med de smukkeste ord. Du har aldrig været bange for at lade solen stråle på andre. Du var sjov, fræk som en slagterhund. Charmerende som ingen anden. Du har lært mig så meget.
Politikeren Pia Kjærsgaard hylder også Dario Campeotto på Instagram.
Hun skriver blandt andet.
- Denne skønne mand er død. Men har efterladt så mange vidunderlige sange og minder til os alle. Mange kærlige tanker til hans hustru Gertrud og børn. Ære være hans minde, skriver Pia Kjærsgaard i opslaget, du kan se lige herunder.
Også på facebook hyldes sangeren.
Richard Ragnvald skriver således på sin profil.
- Hvor er det trist at vi nu har mistet en af Danmarks største entertainere, Dario Campeotto. Jeg vil mindes Dario som en fantastisk professionel kollega, og når jeg mødte ham ved forskellige shows var han altid fyldt med humor, en solist der altid tog sit publikum med storm.
Også dansktopmanden Bjarne Lisby mindes med ordene.
- Hvor er det trist, at vi nu har mistet en af Danmarks største entertainere. Jeg vil mindes Dario som en fantastisk professionel kollega, skriver Bjarne Lisby blandt andet.
Dario Campeotto brød igennem som sanger, da han i 1961 vandt det danske melodi grand prix med hittet "Angelique". I de efterfølgende år blev han et yndet teenagesymbol og hittede igen og igen i det danske grand prix.