Den perfekte gallakjole skal vælges, lakskoene skal pudses spejlblanke og jakkesættet skal findes frem, inden dronning Margrethe tirsdag er vært for et aftenselskab, der hylder kunst og kultur.
Til selskabet er et hav af Danmarks største kunst- og kulturpersonligheder inviteret, og på gæstelisten står navne som Mads Langer, Christopher og Stine Bramsen.
Flere af de inviterede gæster har i løbet af den seneste uge været flittige til at lægge billeder op på de sociale medier. Her viser de, hvordan de hver især forbereder sig til den store aften i royalt selskab.
Senest har den danske sangerinde Stine Bramsen lagt et billede op på sin Instagram-profil, efter hun har prøvet sin kjole på for første gang.
- Tilbringer morgenen med at forberede mig på dronnings bal på tirsdag. Det er en stor ære at være inviteret! Jeg har lige prøvet min kjole på for første gang, skriver Stine Bramsen i billedteksten til sit foto på Instagram.
Dronning Margrethes aftenselskab bliver holdt tirsdag 15. marts på Christiansborg Slot og starter klokken 19.30.
Se Stine Bramsens Instagram-billede her: https://www.instagram.com/p/BCxB_eGiF-M/?taken-by=stinebramsen
Se Mads Langers Instagram-billede her: https://www.instagram.com/p/BCnncWygoxH/?taken-by=madslanger
Se Christophers Instagram-billede her: https://www.instagram.com/p/BA-JJbnjAbb/?taken-by=christophermusiccom
/ritzau/FOKUS