Et velkendt ansigt vil snart tone frem på tv-skærmene ude i landet.
Ane Cortzen, der tidligere har været vært for programmer som TV!TV!TV!, Vogternes råd og Søndag Live, er nemlig blevet fyret fra sit job som kulturchef hos Kähler.
Det sker, efter koncernen er blevet opkøbt af designhuset Rosendahl.
Det skriver den populære tv-vært på Twitter. Hun melder dog i samme omgang, at hun allerede har et nyt job ved hånden.
I 2019 vil man kunne se hende som vært for ‘Danmarks Bedste Portrætmaler’ på DR1 og ‘Fantastiske Forvandlinger’ på DR K.
Ane Cortzen er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole på institut for design i 2001.
Privat er hun gift med arkitekten Benjamin Weber og sammen har de tre børn. Hendes bror er journalist Mads Brügger, der er programchef på Radio24syv.