Fremtiden står på bleer og nattevræl for Go'morgen Danmark-vært, Morten Resen.
Den populære TV 2-vært og konen, Marlene Resen Landsfeldt, venter nemlig deres andet barn, skriver Billed-Bladet.
"Jo, vi er sat til 1. maj," fortæller parret til Billed-Bladet.
Dermed kommer Morten Resen næppe til at fejre arbejdernes kampdag i fælledparken i København den 1. maj, men i stedet kan han fejre sin andet barns første fødselsdag, hvis fødslen går i gang til tiden.
Parret har i forvejen to-årige Emil, men om han får en lillebror eller en lillesøster, ved de endnu ikke.
Morten Resen er blevet landskendt på sin rolige, imødekommende værtsstil på både tv og radio, men om han er lige så rolig, når konen skal føde, er dog usikkert.
Forud for Emils fødsel fortalte Morten Resen nemlig til Billed-Bladet, at han glædede sig helt vildt, men at han samtidig er en "bekymrende natur."
Kilde: Billed-Bladet