Ydmyghed og hårdt arbejde har været opskriften for TV 2-værten Stine Bjerre Mortensen for at nå dertil, hvor hun er i dag.
I øjeblikket guider hun seerne igennem kvindernes håndbold-EM i Frankrig, og til Billed-Bladet fortæller den 36-årige vært på TV 2 Sport, at hendes vej til skærmen begyndte med et studiejob, hvor hun for 14 år siden var den, der hentede kaffen:
- Jeg var nederst i fødekæden, og selv om jeg ikke er typen med de store armbevægelser, har jeg fundet min egen vej. Det handler blandt andet om blande ydmyghed med hårdt arbejde, og det betyder ikke, at jeg ikke kan sige fra.
Stine Bjerre Mortensen har været studievært på TV 2 Sport i otte år, og blev sidste år valgt Billed-Bladets læsere som "Årets kvindelige sportsvært".
Hun blev i december sidste år gift med den syv år yngre håndboldspiller Casper U. Morten. Han spiller til daglig i storklubben Barcelona, hvor parret også bor.