På årets første snevejrsdag faldt komikeren Thomas Warberg på knæ - ikke fordi det var glat, men fordi han friede til sin kæreste Julie. Og hun sagde ja.
Ifølge HER&NU afslørede komikeren det selv i radioprogrammet “Sara og Monopolet”, hvor han forklarede, at sneen har en helt særlig betydning for parret fra deres tid som nyforelskede. Derfor havde han nøje udset sig årets første snevejrsdag til sit frieri.
Warberg, der blandt andet er kendt fra “Live fra Bremen", "Klipfiskerne" og adskillige onemanshows fik i 2023 sønnen Alfred sammen med Julie. Og i november sidste år fik parret deres anden søn. August.
Den 40-årige komiker var sammen med Kurt Ravn med i Linda P’s Tivolirevy, der var præget af en del drama, da skuespiller Søs Egelind valgte at hoppe fra kort før prøverne gik i gang.