Tv-duoen Anne Hjernøe og Anders Agger kæmper med rygter om, hvor tæt de er på hinanden og om de er kærester.
Dansk sanger efter alvorlig ulykke: "Jeg lever med kroniske smerter"
Nu fortæller Anne Hjernøe til Billed-Bladet, at det var hende, der valgte Anders, da hun skulle lave en programrække om badehoteller. Her skulle Anne have en makker, og Anders var den første, hun foreslog:
– Når vi har krydset hinanden ved kaffeautomaten i DR, har jeg altid syntes, vi kunne grine ad de samme ting. Og så tænkte jeg, at Anders var dygtig til at lave tv. Det er en god kombination, at man har fælles humor, kan lide hinanden og respekterer den anden fagligt, siger Anne Hjernøe.
Det bekræfter Anders Agger og bruger ord som "instinktiv fornemmelse" og "at være os selv".
Anne Hjernøe fortæller også, at der bliver stille, når tv-duoen skilles efter at have lavet programmer. Og så opstår der et savn efter den bedre tv-halvdel:
- Når vi kommer hjem til henholdsvis Åbyhøj og Ringkøbing, kan der pludselig blive meget stille. På rejserne er vi vant til at stå op om morgenen til et helt mylder af folk, vi kan vende stort og småt med. Så lige når vi kommer hjem, mangler jeg meget min bedre tv-halvdel, indtil hverdagen igen er normal.
Anne Hjernøe forklarer, at de er blevet livsvidner til hinandens liv, og at der samtidig er en stor fælles pulje, som de kun har med hinanden.
Afviste kæresterygter
For nylig måtte Anne Hjernøe afvise, at de danner par. Det gjorde hun i kølvandet på DR-programmerne "Anne og Anders i Brexitland":
- Det kan ikke siges bedre end min datter Camilles kommentar: ”Åh, folk har da heller ingen fantasi. Bare fordi I er en af hvert køn!” Vi bliver tit spurgt, og en gang imellem svarer vi, at vi er kærester. Bare for at skabe et rygte, sagde Anne Hjernøe til Billed-Bladet.