Erhvervsmanden og serieinvesteren Christian Stadil har indgået årets hidtil dyreste ejendomshandel, skriver Boliga.
Ifølge den netop tinglyste hushandel har et af Christian Stadils firmaer netop betalt hele 35,5 millioner kroner for en pragtejendom på Svanemøllevej på grænsen mellem Hellerup og Østerbro i København.
Christian Stadil står bag blandt andet sportsmærket Hummel og er kendt af mange som en af de pengestærke investorer i DR-programmet "Løvens Hule".
Bag handlen står liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen - og til prisen er der altså tale om det hidtil dyrest handlede hus i Danmark i 2019.
916 m2 bolig og erhverv
Huset breder sig over 916 kvadratmeter med mulighed for både bolig og erhverv. Til huset hører der en parklignende have, mens der på den varme side af væggene er stuk, pejs, et imponerende trappeforløb og høje herskabelige paneler.
Gentofte og Københavns kommuner er de to steder i landet, hvor husene i første kvartal gik for de højeste gennemsnitlige kvadratmeterpriser.
Her har årets huskøbere nemlig betalt henholdsvis 47.554 og 42.099 kroner pr. kvadratmeter. Det viser tal fra Boliga.dk.
Dernæst kommer forstadskommuner som Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal, hvor årets nu næstdyreste hushandel fandt sted på Strandvejen i Vedbæk.
Det er "kun" halvanden million, der skiller de to handler ad, Vedbæk-villaen skiftede nemlig hænder i starten af året for 34 millioner kroner.
Se Danmarks dyreste huse til salg her
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.