Et kig på aktiemarkedet viser, at 2018 har været et miserabelt år for den danske smykkevirksomhed Pandora.
Finans.dk skriver, at smykkefirmaets aktie er faldet med hele 61,6 procent i løbet af 2018.
Der er flere årsager til nedturen, men et skuffende salg, en svigtende tillid hos investorer og fyringen af topchef Anders Colding Friis nævens som medvirkende faktorer til rædselsåret.
Det børsnoterede smykkefirma er i dag svimlende 45,8 milliarder kroner mindre værd, end da vi gik ind i 2018.
Den 12. december blev der barberet fire milliarder kroner af markedsværdien af smykkeselskabet i handlen på børsen i København.
Pandora blev grundlagt i 1982 af ægteparret Per og Winnie Enevoldsen, og på verdensplan beskæftiger den danske virksomhed mere end 22.300 medarbejdere.
Der har også været tale om et mareridtsår for Danske Bank, og skandalen om hvidvask af milliarder af kroner også ses på børnsen, hvor bankens aktie er faldet med 46,8 procent i løbet af året.