På Thoravej i Nordvest-bydelen af København ligger et advokatkontor blandt automekanikere og unge iværksættere. Adressen står i kontrast til Københavns mange advokatfirmaer, som ligger på dyre adresser i Indre By.
Men Mads Pramming, som sammen med sin kollega Malou Ehmer står bag Ehmer Pramming Advokater, er da heller ikke din typiske advokat. Ligesom Nordvest stadig har sin rå upolerethed intakt, er Mads Pramming kendt for på en rå og upoleret facon at sige tingene lige ud.
Han taler i citater, som det hedder sig på journalistsprog, når en kilde udtrykker sig i så tydelige vendinger, at enhver kan forstå budskabet.
Han har dedikeret sin advokatgerning til at hjælpe almindelige danskere, som er kommet i klemme i systemet. Det bliver man hverken hovedrig af eller vinder særligt mange sager ved, når de danske myndigheder er ens primære modstander.
- Jeg har ikke gjort det nemt for mig selv, men når man vinder, så har man til gengæld gjort det umulige, fortæller han og fortsætter:
- Kernen, af det der driver mig, er, at myndighederne ikke følger loven. Førtidspension kan man eksempelvis ikke vinde i retten på nuværende tidspunkt, fortæller han.
- Født i 1976
- Bor på Nørrebro i København sammen med sin søn
- Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2005
- Stiftede virksomheden Ehmer Pramming Advokater i 2012 sammen med Malou Ehmer
- Modtog i 2018 Dreyers Fonds Hæderspris for sin utrættelige indsats inden for retsområder med særligt udsatte mennesker, og hans evne til at sætte fokus på samfundsmæssige problemstillinger i et juridisk perspektiv.
Men for at forstå, hvordan Mads Pramming er blevet den jurist i Danmark, som advokerer højst og tydeligst for syge borgeres ret til at få hjælp fra det offentlige, skal man et smut forbi jurastudiet på Københavns Universitet i starten af 00'erne.
Allerede på studiet undrede Mads Pramming sig over tilgangen til faget. Han fortæller, at de studerende blev undervist i de mange paragraffer i dansk lovgivning, og hvordan man brugte dem, men ikke hvorfor.
- Jeg troede, at man ville lære noget om, hvorfor reglerne er, som de er. Men det er der overhovedet ikke noget af, fortæller han.
Til gengæld havde han utroligt nemt ved faget og scorede topkarakterer på trods af, at han med egne ord, "ikke lavede en skid."
Grådighedskultur
De gode karakterer betød, at han havde nemt ved at få et af de store prestigejobs i et advokatfirma på Rådhuspladsen i København. Men her huserede det nærmest stereotype billede på en advokat med strømlinede jakkesæt, store biler og et ensrettet fokus på penge, og hvordan man tjener flest af dem.
Han forklarer, at de var omkring 70 fuldmægtige og hver måned blev der udgivet en oversigt over, hvor meget hver enkelt havde tjent, og hvis man ikke havde lavet penge nok, blev man konfronteret med det.
- Økonomien i en advokatvirksomhed er ikke abstrakt med aktionærer, hvor man bare er ansat. Hvis chefen eksempelvis har en drøm om at få nye terrasseklinker, og man ikke omsætter nok, kan det være, at han skal have en grimmere terrasse, og det bliver man konfronteret med ret åbent, fortæller han.
Grådighedskulturen generede ham, han manglede mening i sit arbejdsliv. Derfor begyndte han langsomt at arbejde med mere personlige sager frem for de store virksomhedssager.
- Da jeg fik nogle af de små sager, som ellers ikke passer ind i et stort advokatfirma, så jeg lyset. Der blev jeg meget mere engageret, for det betød vildt meget, om man vandt eller tabte. Der var gråd, glæde og alle mulige følelser i spil, og man havde hele sagen, man var ikke bare et lille tandhjul på en stor sag, pointerer han og forsætter:
- Man var våbendrageren for klienten, der gik i krig i retten. På den måde endte jeg i en virksomhed, der kun havde den slags sager for forskellige fagforeningerne, fortæller han.
Interesserer sig for det umulige
Her arbejdede han, indtil han i 2012 besluttede at blive selvstændig. Sagerne væltede ind fra dag ét, der er nemlig ikke særlig stor konkurrence på området. De sager Mads Pramming og hans partner tager, er sager andre advokater "ikke vil røre med en ildtang," forklarer han.
Det er særligt sager, der omhandler psykiske arbejdsskader og førtidspension. To områder, der er notorisk svære at få anerkendt hos de respektive myndigheder.
- Fysiske arbejdsskader er eksempelvis ret nemme at få anerkendt. Jeg ville ønske, at jeg syntes, at det var godt, når det er lige til, for mit arbejdsliv ville være meget nemmere. Men jeg kommer ufrivilligt til at interessere mig for det umulige, for det kan ikke være rigtigt, at det er umuligt, siger han.
På trods af, at han vælger sager, som er særligt svære, har han opnået store resultater. Sammen med partneren Malou Ehmer vandt de en afgørende sag om sygedagpenge, som skrev forvaltningsretlig historie. Dommen i Højesteret betyder, at kommuner ikke længere kan fratage ydelser fra en borger med tilbagevirkende kraft.
Det er en såkaldt principiel dom, som har haft betydning for hele området, og Mads Pramming fortæller, at juraprofessorer fra landets universiteter kalder det den vigtigste dom i 100 år inden for forvaltningsret.
Trylle, trylle, trylle
Men vi er langt fra målet, når det handler om sager om psykiske arbejdsskader og førtidspension, mener Mads Pramming. 96 procent af alle sager, der handler om psykiske arbejdsskader bliver afvist af Arbejdsskadestyrelsen, og det er så godt som umuligt at vinde en sag om førtidspension, forklarer Mads Pramming.
- Selv hvis kommunen siger til en borger, at han er for grim til førtidspension, kan jeg ikke gå i retten med det, for domstolene vil give kommunen medhold af ren og skær princip. Trylle, trylle, trylle, nu er du rask, karikerer han.
Det faktum, at domstolene ikke blander sig i myndighedernes afgørelser, er, ifølge Mads Pramming, den største udfordring for det danske retssystem.
Han forklarer, at det er en praksis, som går tilbage til enevældens tid, hvor domstolene bestemt ikke skulle blande sig i, hvad kongen gjorde og sagde. Den praksis har varet ved og betyder, at domstolene ikke udfordrer afgørelser fra de danske myndigheder.
- Det er en tradition fra enevældens tid, som der ikke er nogen nulevende personer, der har været med til at bestemme. Det er et levn fra dengang, man gik med paryk i retten, forklarer han og fortsætter:
- Hvis en person eller virksomhed ikke overholder loven, kan du gå i retten med det. Men hvis myndighederne ikke overholder loven, så er der ikke noget at gøre, for det ligger uden for domstolenes kontrol, fortæller han.
En lille sejr
Derfor er han også uforstående overfor, hvorfor praksissen holder ved. Der er dog også kommet politiske forslag fra blandt andre Venstre om at indføre forvaltningsdomstole, som skal få specifikt til opgave at blande sig i sager, der omhandler myndighederne, mens Enhedslisten har foreslået mindre skøn og mere præcis lovgivning.
- Det er det samme problem, de gerne vil løse på forskellige måder. Men det sjove er, at når jeg fortæller om det her, er der næsten ikke nogen, der tror på det, fordi det lyder så bizart. Men det er en åben hemmelighed alle jurister kender til, forklarer han.
Derfor er han også særligt stolt af at have været med til at oplyse om det både til Folketingets politikere og til den almindelige dansker gennem medierne.
- Den måde jeg selv føler, at jeg har sejret i alt det her, er, at jeg har oplyst Folketinget om det. Det kan godt være, at der først sker noget om mange år, men nu er det ude i det åbne. Nu er der i hvert fald nogle politikere, som er klar over det og har foreslået forskellige løsninger, og jeg har fortalt det til medierne, og der er blevet skrevet nogle artikler om det, afslutter han.