Teenage-emo-bandet My Chemical Romance har sagt farvel til deres bassist gennem ni år Bob Bryar.
På deres hjemmeside skriver bandet, at Bob Bryar forlod bandet for fire uger siden, men fortæller ikke noget om årsagen til bruddet.
"Det var en meget smertefuld beslutning for os alle sammen. Vi ønsker ham held og lykke med hans fremtidige projekter, og vi forventer at I gør det samme," skriver bandet i en opfordring til deres fans.
Selv om gruppens medlemmer altså ikke vil ud med årsagen til bruddet svirrer luften med rygter om intern splid mellem Bob Bryar og resten af bandet.
"Bob og resten af bandet kom op at skændes om et eller andet, og nu er de så smidt Bob ud," fortæller en anonym kilde bland andet til femalefirst.com.
Selv om bandet nu står uden bassist forsikrer de dog, at deres kommende album ikke vil blive forsinket. Albummet bliver opfølgeren til deres gennembrud fra 2006, hvor de med konceptalbummet 'The Black Parade' indtog verdens hitlister.