Den 24-årige sangerinde Kelly Osbourne blev for nylig udskrevet fra en afvænningsklinik i Oregon efter at have været afhængig af smertestillende. Men nu virker det som om, at Kelly vil tage sig sammen og fokusere på musikken og kvitte pillerne.
Det vilde liv må sangerinden derfor lægge bag sig, så hun kan koncentrere sig om sit næste og tredje album, skriver femalefirst.co.uk.
"Det er noget, jeg virkelig gerne vil. Jeg har aldrig lavet musik på den rigtige måde! Jeg vil tilbage i studiet," lyder det fra Kelly Osbourne.
Kelly blev i sin tid kendt fra reality-tv-serien om familien 'The Osbournes', hvor resten af hendes familie, Ozzy, Sharon og Jack også medvirkede. Kelly udgav efterfølgende i 2003 sit første album, men sangerinden mener dog selv, at første og anden musikudgivelse ikke viste, hvem hun var. Det var blot en måde at tjene penge på.