Julen er også følelsernes tid.
For de fleste, som har prøvet at miste, kan ensomheden føles ekstra svær netop juleaften.
Både Keld og Hilda Heick har prøvet at miste forældre, men har heldigvis stadig hinanden.
Men med en flot alder på 77 år er de helt bevidste om, at en af dem formentligt kommer til at fejre jul uden den anden engang i fremtiden.
For mange kan det være et svært at tale om døden, men Keld og Hilda Heick har forholdt sig til realiteterne og taget den svære samtale.
Keld Heick har de senere år ikke lagt skjul på, at han allerhelst vil herfra som den første af de to og i fjerde og sidste afsnit af julekalenderen “På sidste julevers”, sætter den populære popduo nu flere ord på.
- Det er ikke rart at skulle tænke på, at man skal sige farvel til sin livsledsager gennem hele livet. Og altså, jeg håber, det bliver mig, som komme først, fordi, du vil langt bedre kunne klare dig, siger Keld Heick til fru Hilda i den hyggelige video.
- Jeg vil gerne have dig rigtigt længe, svarer Hilda smilende og medgiver, at hun nok er den praktiske af de to - og hende, som har styr på dagligdagen.
- Du er juletræet, vi alle sammen danser omkring, smiler Keld Heick.
Se den skønne julevideo lige herunder.