Der burde være både mål og underholdning, når de to nordsjællandske mandskaber, FC Nordsjælland og Lyngby, mødes.
Men i de to offensive mandskabers tre indbyrdes møder i denne sæson er der blot scoret ét sølle mål. Her til aften endte det 0-0 i en kedelig kamp på Farum Park, og FCN ser ud til at være gået i stå efter fire kampe uden sejr.
Ellers så farlige Martin Bernburg var blandt synderne, da han flere gange ikke fik ram på bolden i fri position. Skidt for FC Nordsjælland, men værre er det for Lyngby, der var udmærket med i kampen, med som med det uafgjorte resultat nu helt og aldeles er fortid i landets bedste fodboldrække i denne omgang.
Meget mere fik tilskuerne ikke for pengene i det østjyske opgør mellem Randers og Horsens. Det endte ligeledes 0-0.