Hvis arbejdsdagen hovedsageligt går med at gabe, lægge 7-kabale og klikke formålsløst rundt på nettet, så stiger risikoen for at blive deprimeret.
Når mennesker bliver syge af jobbet, forbinder man det normalt med stress og travlhed. Men man bliver faktisk også syg af at lave for lidt, viser ny forskning. Schweitziske forskerne kalder fænomenet for boreout som et ordspil over ordet burnout , der henviser til at brænde ud på grund af stress, skriver Ingeniøren.dk.
Sygdomsfremkalende kedsomhed har indtil videre været et ubeskrevet blad i arbejdsmiljøforskningen, vurderer forfatterne.
- Der
er jo ikke ret mange, der åbent vil indrømme, at de ikke har noget at
lave, eller at de finder deres arbejde komplet uinteressant. Men
konsekvenserne heraf kan være alarmerende, skriver forfatterne på
bogens hjemmeside.
Symptomerne på, at en medarbejder er ved at kede sig til en sygemelding, er træthed og utilfredshed trods lille arbejdsindsats.
Psykologer peger på, at mennesker, der laver meget lidt på deres job, ofte får dårligt selvværd, når de pludselig bliver evalueret på deres indsats eller mangel på samme.
Forskerne anslår, at omkring 10 procent af
arbejdsstyrken i den vestlige verden har svært ved at finde på noget
meningsfyldt at tage sig til mellem 9 og 17.