Der var ikke meget energi over det jyske opgør mellem AaB og AGF på Energi Nord Arena i Aalborg.
AGF ville gerne, men kunne ikke, mens AaB ikke ville ret meget og kom ud med en defensiv indstilling til kampen.
Bedste mulighed i den målløse kamp tilfaldt dog AaB's Louay Chanko, der ramte overliggeren direkte på frispark en halv time før slutfløjt.
AGF havde overvægt i spillet, men manglende den sidste effektivitet foran mål. Og efterhånden som kampen skred frem sivede gassen ud af Erik Rasmussens trupper, og begge hold måtte forlade banen til tilskuernes pibekoncert.
Pointdelingen betyder at AaB stadig er på femtepladsen, også AGF beholder sin syvendeplads.