Budskabet i Scott Derricksons genindspilning af sci-fi-klassikeren "The Day the Earth Stood Still" er klart: Hvis jorden dør, så dør menneskene også. Hvis menneskene dør, så overlever jorden.
Det budskab bliver leveret af et bekymret rumvæsen, spillet af Keanu Reeves, og ifølge anmeldere slipper skuespilleren udmærket fra den opgave.
Filmen har et humanistisk budskab, om at sætte farten ned og tage os af hinanden og kloden, og selv om Keanu Reeves, der er kendt fra Matrix-filmene, lever godt op til rollen som bekymret rumvæsen, så noterer flere anmeldere sig, at det er påfaldende, hvor mange eksplosioner, der er i filmen.
Den 44-årlige hovedrolleindehaver har fået mange roser for sin præstation, og selv om filmen kritiseres for ikke at leve helt op til sin forgænger fra 1951, så er den alligevel et kig værd, konkluderer Informations anmelder.
"The Day the Earth Stood Still" har premiere over hele landet i dag.