Efter en række frække musikvideoer er det efterhånden kendt for de fleste, at sangerinden Katy Parry ikke er helt uskyldig.
Og nu har vi måske fået svaret på, hvor den smukke popsangerinde får det fra.
Ifølge femalefirst.com har Katy Perrys mor nemlig et godt øje til sangerindens forlovede Russell Brand, som hun flirter flittigt med.
"Han har en email-affære med min mor, og hun elsker det. Hun flirter med ham, hvilket er meget upassende, og jeg siger til ham han skal stoppe det," fortæller Katy Perry til femalefirst.com.
De frække emails er dog ikke nok til at få Katy Perry til at afbryde forlovelsen med komikeren, tvært i mod glæder hun sig til at blive en gift kvinde.
"Jeg vil ikke være i stand til at drikke hele tiden, men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil ikke være i stand til at bruge flere timer på internettet, men det har jeg ikke lyst til. Jeg må værne om min tid, for jeg vil gerne have noget tid for mig selv, og jeg vil også være sammen med ham. Det hele handler om balance," siger Katy Perry.