Bliver 2012 året, hvor popsangerinden Kate Perry og komikeren Russel Brand går fra hinanden?
Den britiske komiker blev torsdag set på en shoppetur i London uden sin kone - og uden vielsesring. Det skriver Female First.
Her så han ud til at hygge sig og skrev gerne autografer til fans, og en enkelt kvindelig fan fik taget et billede med komikeren.
Den ringløse soloshoppetur kommer efter, at parret ifølge kilder har holdt jul hver for sig efter et hidsigt skænderi.
"De havde et kæmpe skænderi. Hun sagde 'Fuck dig. Jeg gør det på egen hånd'," siger en kilde til Female First.
"Fint! Fuck dig selv," skulle Russel Brand ifølge kilden have sagt tilbage.
Parret skulle oprindeligt have holdt jul med Brands mor i London, men i sidste øjeblik besluttede Katy Perry således at tage på badejuleferie på Hawaii med nogle venner.
"De er ikke ligefrem gået fra hinanden, men det ser ikke godt ud. Skænderierne bliver værre," siger Female Firsts kilde.
Kilde: Female First