Den sexede og talentfulde sangerinde Katy Perry er kåret som verdens hotteste kvinde.
Mandemagasinet Maxim laver årligt en top 100-liste over verdens mest sexede kvinder, og i år var det den amerikanske 'I kissed a girl'-hitmager, der løb af sted med prisen.
Og mandemagasinet havde en helt klar begrundelse for kåringen.
"Den seje pige, der lærte dig at stå på skateboard og pifte, som også ser fantastisk ud i en bikini," skriver Maxim.
Desuden er mandemagasinet vild med den 25-årige sangerinde, da de mener, hun er ens bedste ven, som man pludselig finder ud af, man har elsket hele sit liv.
På andenpladsen ligger den unge amerikanske model Brooklyn Decker, mens skuespillerinden Zoe Saldana ligger på en tredjeplads.
Blandt top 20 ligger også Megan Fox, Rihanna, Kim Kardashian og Scarlett Johansson med de danske aner.