Katy Perry har slået op med forsanger i 'Gym Class Heroes' Travis McCoy, og dette brud har fået den ellers kysseglade sangerinde til at aflægge et kyskhedsløfte på et år.
"Jeg har faktisk aflagt et kyskhedsløfte: Ikke noget med at kysse nogen i år. Kun min kat, Kitty Purry," siger Katy Perry ifølge MTV.
Det var i forbindelse med Grammy-nomineringen, hvor Perry er nomineret til 'Best Female Pop Vocal Performance' for sin 'I kissed a girl', at hun meldte ud, at der ikke skal kysses mere i 2009. Dog virkede hun fortrøstningsfuld i sit interview.
"Når man slår op med nogen, kommer man videre. Man har ikke rigtig lyst til at komme videre, men man er nødt til det, fordi man ikke får noget valg. Men jeg er ovre det!" forsikrede hun.