Sangerinden er efterhånden træt af at høre, at hun skulle have fået lavet sine bryster større og fortæller, at hun har langt vigtigere ting at bruge sine penge på, skriver femalefirst.co.uk.
"Hvordan kan folk tro, at de er falske? Se på dem. Spørg dem! De er så virkelige, som de kan være. Et hundrede procent originale og urørte... eller næsten. Jeg ville aldrig bruge penge på falske bryster. Sko, måske. En håndtaske, måske. Men plastic... aldrig!," lyder det fra den oprørte 'I Kissed A Girl'-sangerinde.
Dog har 24-årige Katy Perry intet imod folk, der får lavet den slags indgreb og afviser ikke muligheden for at få lavet nogle justeringer i fremtiden.
Perry har tidligere afsløret, at hendes udseende er meget vigtigt for hende og er specielt inspireret af 40'ernes mode, da hun synes, at kvinder fra den tid var unikke.
"Alle havde deres egen stil, det var ikke ligesom levende robotter, der skulle bære et specielt mærke, fordi det var det smarteste og mest 'trendy' på det tidspunkt. Jeg tror, det er derfor, jeg laver så mange risikable valg omkring min tøjstil, fordi det viser, at man ikke behøver at være ligesom alle andre," afslutter Katy Perry.
-newspaq