Det kan blive en endog rigtig dyr fornøjelse for statskassen, at Vejdirektoratet pegede på tre italienske firmaer til at bygge Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen.
Det mener Carina Risvig Hamer, ekspert i udbudsret på Syddansk Universitet, efter at Fagbladet 3F kunne afsløre, at to af de tre firmaer, der skal bygge broen, lige nu står midt i en korruptionssag i Italien.
Afsløringen fik tirsdag transportminister Ole Birk Olesen (LA) til at udsætte underskriften af kontrakten med det italienske konsortium indtil korruptionssagen er undersøgt nærmere.
Det kan ministeren sagtens gøre uden at forbryde sig mod reglerne om store udbud. Men vælger ministeren at trække stikket helt og tage kontrakten om Storstrømsbroen helt fra det italienske konsortium, så opstår problemerne, fortæller Carina Risvig Hamer.
- Hvis Vejdirektoratet ikke vælger at tildele kontrakten til de italienske entreprenører på grund af det her, er et slag på tasken, at det kan det komme til at koste dem et trecifret millionbeløb, siger hun.
Samtidig viser det sig, at to af de tre firmaer, der som planlagt skal bygge broen, ikke er på en såkaldt mafia-hvidliste. Det betyder, at de kan være involveret i mafiaen, men det behøver firmaerne nødvendigvis ikke være.
Professor i offentlige udbud Ole Helby Petersen fra RUC kan ikke vurdere det juridiske indhold i den konkrete sag, men siger dog generelt:
- Det er en alvorlig sag for Vejdirektoratet, uanset om de vælger at give ordren til firmaerne fra Italien eller vælger at annullere udbuddet, forklarer han og uddyber, at begge dele kan få store økonomiske konsekvenser.
Det er Klagenævnet for Udbud, der fungerer som uafhængig instans herhjemme, og som skal afgøre tvister mellem en tilbudsgiver og en bygherre i tilfælde af, at en aftalt kontrakt aldrig bliver skrevet under.
Og får italienerne medhold i, at der ikke var nogle tunge juridiske grunde til at fratage dem byggeriet af Storstrømsbroen, som er en opgave til 2,1 milliarder kroner, så er kompensationen også tilsvarende høj.
- Erstatningen skal jo afspejle størrelsen på byggeriet. Så man plejer at sige, at tilbudsgiveren skal have, hvad der svarer til overskuddet på opgaven tilbage. Og i dette tilfælde ville det formentlig ligge på over 100 millioner kroner, siger Carina Risvig Hamer.