Den tidligere danske pornostjerne Sussi La Cour alias Katja K og Katja Kean skal skilles, skriver BT.
Line Baun: Lad nu den aldersforskel ligge
- Jeg bekræfter, at Marco og jeg skal skilles, fortæller Sussi La Cour til avisen, og tilføjer, at de er enige om at gå hvert til sit.
Sussi La Cour og Marco Dollenz blev gift for et par år siden, hvor parret planlagde at flytte til Spanien.
Marco Dollenz er halvt chilener og halvt amerikaner og har ligesom Sussi La Cour en fortid som pornoskuespiller.
Det var i den forbindelse de mødte hinanden i slutningen af halvfemserne. Her var de begge to med i Zentropas pornosatsninger "Constance" og "Pink Prison".
- Da vi mødtes på filmsettet, opstod der straks intens kemi, og vi sås også ofte i private sammenhænge til frække sexfester. På det tidspunkt var jeg dog gift med en anden mand, og derfor udviklede forholdet sig aldrig til andet, selv om vi var meget tiltrukket af hinanden, fortalte Sussi la Cour i august 2016.
Ifølge BT begyndte kærligheden først at blomstre for alvor, da Marco Dollenz i 2016 kontaktede den tidligere pornostjerne via Facebook.
Parret blev gift i september 2016 og har boet i byen Sitges syd for Barcelona, men ifølge BT vender Sussi La Cour nu tilbage til København.