Tom Cruise og Katie Holmes tager arbejdet med hjem. De kan simpelthen ikke få nok af film.
"Vi ser gerne tre film i træk," fortæller 30-årige Katie Holmes, der har været sammen med den 46-årige Tom Cruise i tre år. Og ifølge people.com er det en speciel genre, hvis skuespillerinden får lov at sætte dvd'en i maskinen.
"Jeg elsker action-film," siger hun og afslører, at der ikke er helt enighed om filmvalget i deres hjemmebiograf i huset til små 200 millioner kroner. Gemalen får ofte sin vilje, når der skal vælges film, fortæller Holmes.
"Men jeg ser dem alligevel, og så snakker vi om dem bagefter," siger skuespillerinden, der også nyder en god Disney-film med datteren Suri.