Katie Holmes og Tom Cruises treårige datter Suri Cruise er allerede kåret som det bedstklædte barn i Hollywood, og det er ikke uden grund. Datteren bliver nemlig ganske forkælet af sine forældre, der bruger flere millioner af kroner på designertøj i børnestørrelse.
Parret skulle efter sigende have spenderet et beløb på omkring 16 millioner kroner alene på tøj til den treårige pige. Inden længe er Suri vokset ud af sit tøj, og pengepungen må frem igen, så datteren kan blive ved med at se smart ud.
"Katie og Tom bruger virkelig mange penge på Suri, og fordi de er så berømte, som de er, får de topdesignere til at skræddersy hendes tøj," fortæller en anonym kilde til magasinet Closer.
Senest har Suri vist sig i offentligheden med tøj fra de største designere som Giorgio Armani, Donatella Versace, Roberto Cavalli og Burberry.