Skuespillerinden Kate Winslet blev i december sidste år gift med forretningsmanden Ned Rocknroll, men hun insisterer på at beholde sit eget efternavn frem for at skifte til Kate Rocknroll.
Ned Rocknroll hed oprindeligt Abel Smith til efternavn, men ændrede det i 2008.
37-årige Winslet har tidligere være gift med Jim Threapleton og Sam Mendes. Her ændrede hun heller ikke efternavn.
- Jeg ville aldrig ændre mit efternavn til Rocknroll. Jeg har aldrig ændret mit navn før, så hvorfor starte nu?, siger Winslet til Daily Telegraph og fortsætter:
- Jeg kan godt lide Kate Winslet. Jeg synes, det er prangende. Jeg er stolt af mit navn, for vi er tre piger og en dreng i min familie. Så det ville kun være min bror, der kunne videregive navnet, og han har ikke nogen børn, siger hun.
Selvom den gravide stjerne, der har datteren Mia på 13 og sønnen Joe på ni, allerede har været igennem to mislykkede ægteskaber, holder hun på, at hun stadig tror på kærligheden og håber på have få et langt og kærlighedsfyldt ægteskab - nøjagtig ligesom hendes forældre har haft.
- Selvfølgelig tror jeg stadig på kærlighed. Mine forældre har været lykkeligt gift i over 40 år. Når man er vokset op med den slags sammenhold i familien, så bliver det vigtigt for én og noget, man gerne vil videregive, siger hun.
Newspaq