Det er ikke et nemt job, der venter den 28-årige Kate Middleton, der den 29. april med et 'ja' til prins William, bliver en del af det engelske 'cirkus kongehus'.
For at hun kan opføre sig, som en adelig skal, gennemgår Kate nu et intensivt undervisningsforløb, som skal lære hende etiketten, men også, hvordan hun skal modstå det enorme pres fra pressen.
Og det er en historisk skoling, hun gennemgår.
"Ingen i den royale familie har nogensinde modtaget den form for forberedelse", siger en anonym kilde til magasinet Us Weekly.
På kurset har Kate fået vist videooptagelser, hvor Lady Diana bliver jaget i en bil.
"Nu ved hun, hvad hun går ind til," oplyser kilden.
Så vidt vides har Kate ikke fået kolde fødder.