Selvom politiet er så godt som 100 procent sikre på, at den pige, der forleden blev set i en fransk café nær Montpellier ikke er den forsvundne Madeleine, insisterer hendes forældre, Kate og Gerry McCann, på at se overvågningsbåndene fra cafeen.
Båndene fra cafeen blev beslaglagt af politiet, efter at den hollandske turist Melissa Fiering fortalte, at hun havde set Madeleine i selskab med en mystisk udseende mand på cafeen. Og da Melissa Fiering anråbte pigen med Madeleine , havde pigen angiveligt vendt sig om, hvorefter hendes voksne følgesvend skønsomt havde gelejdet hende ud af cafeen.
- Meget tyder på, at det ikke er Madeleine, der er på båndet, og vi tror heller ikke rigtig selv på det, men Kate og Gerry ønsker alligevel at se videoen. så de kan være helt sikre, siger ægteparrets talsmand Clarence Mitchell til Sky News.