Det er ikke mere end en måned siden, at Kate Hudson og baseballspilleren Alex Rodriguez gik fra hinanden, men allerede nu går der rygter om den virkelige årsag til bruddet.
Alex Rodriguez skulle efter sigende have gjort det forbi med Kate, fordi hun krævede alt for meget opmærksomhed, skriver Female First.
Det var specielt, når Hudson tog ud for at se sin kæreste spille for New York Yankees.
"Kate ville have alt for meget tid foran kameraet, når hun gik til kampene. Hun ville styles før kampene og insisterede på at sidde på forreste række" lyder det fra en kilde.
Det blev åbenbart for meget for Rodriguez, der desuden lige er kommet ud af et forhold på 13 år.
"Det er jo frastødende at have en kæreste, der altid vil være foran kameraet. Alex vil have en, som er interesseret i at opbygge et solidt forhold og ikke en, der er ude på at pleje sit eget ego," forklarer kilden.
Trods stridighederne meddeler de to hovedpersoner, at de stadig er gode venner.