På Paradise Hotel mistede Tammie hurtigt interessen og følelserne for paradise-kæresten Kasper.
"Jeg har ikke følelser for Kasper længere. Jeg er ikke forelsket i ham mere. Jeg vil bare være Kaspers ven," sagde hun den gang.
Men nu har de to forladt intrige-paradiset, og så er alt tilsyneladende bar lykke og nyforelskelse.
"Vi er pt. ved at flytte sammen i Tammies lejlighed i Århus. Hun er for mig den eneste ene, min drømmepige. Og hvis det udelukkende stod til mig, så skulle vi giftes og have to børn sammen," siger Kasper til ekstrabladet.dk.
Parret var bare et af mange par, som nåede at knalde for åbent kamera, mens de opholdt sig på hotellet. Men efter Kaspers mening er sex meget bedre nu uden publikum.
"På Paradise Hotel skal man tænke på at dække sig til, at gøre det steder hvor kameraet ikke lige kan fange en. Derfor var det rigtig fedt at komme hjem, hvor vi for alvor endelig kunne give den gas," fortæller Kasper.