Kasper Schmeichel kan ryge retur til Manchester City fra sit låneophold i skotske Falkirk. Sådan skriver den engelske avis Daily Express, men hos Manchester City afviser man: Der skal flere skader til, før Kasper Schmeichel bliver hentet hjem.
»Der har været en mindre bekymring, fordi Nicky Weaver blev skiftet ud i sidste kamp, men hvis nogen skal hentes ind til førsteholdet, så er det Joe Hart. Han er den næste i rækken af målmand. Kasper Schmeichel er lånt ud, så han kan få mere kamperfaring, og vi skal nok have et par skader mere, før vi henter ham hjem igen,« lyder det fra presseafdelingen hos Manchester City.
Kasper Schmeichel er udlånt fra Manchester City til skotske Falkirk, hvor han har stået i en række kampe for førsteholdet i den bedste skotske række.