Arsenal har lagt sig sikkert i føringen af Premier League efter en smal sejr på 1-0 over lokalrivalerne fra West Ham. Målet blev sat ind af Robin van Persie efter blot 13 minutter. Med sejren har Arsene Wengers mandskab 19 point for syv kampe. Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner blev skiftet ind i slutningen af kampen.
Lige efter Arsenal ligger Manchester City, der også vandt sin lørdagskamp over Newcastle med 3-1. Sejren kom ikke i hus på grund af storspil fra den danske målmand, Kasper Schmeichels side. Schmeichel sad for anden kamp i streg på bænken for City.
En af de nærmeste forfølgere til Arsenal og Manchester City, Liverpool, vandt 1-0 over Wigan på et sent mål af Yossi Benayoun, der scorede efter 74 minutter.
Rundens suverænt mest målrige kamp stod mellem Portsmouth og Reading. Hjemmeholdet startede bedst med to mål af Benjani Mwaruwari efter 8 og 37 minutter. Så blev det Readings tur, da Stephen Hunt reducerede kort før pausen, og tre minutter inde i anden halvleg udlignede Dave Kitson til 2-2.
Efter 55 minutter kom Portsmouth på 3-2 og ti minutter senere kunne Nicky Shorey udligne igen. Men han brændte straffesparket. I stedet øgede Mwaruwari til 4-2 fem minutter senere, og så var den kamp afgjort. Men målene var ikke overstået.
I det 75. minut kom Portsmouth på 5-2, fire minutter senere reducerede Readings Shane Long til 5-3. Efter 82 minutter scorede Sean Davis til 6-3 og Sulley Ali Muntari cementerede føringen med målet til 7-3 i overtiden. Og så nåede Nicky Shorey lige at score sit andet mål i samme overtid til slutresultatet 7-4.
Chelsea er kommet halvskidt fra start med blot tre sejre ud af syv mulige. Heller ikke denne lørdag fik Chelsea gang i spillet, og fik kun 0-0 mod Fulham.
Endelig spillede Sunderland og Blackburn 1-2, og Derby og Bolton delte med 1-1.