Det handler om at vinde, og derfor er FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand yderst tilfreds med lørdagens 2-1-udesejr over Sønderjyske i Superligaen.
- Det var en svær kamp. Vi blev med at presse på. Vi ville vinde og søgte sejren i anden halvleg, og det var rigtig dejligt at vinde, siger mestrenes træner til TV2 Sport.
- Vi gav dem nogle muligheder til sidst, men vi er ikke for fine til at juble over sejren, lyder det fra Hjulmand.
Tommy Bechmann bragte Sønderjyske foran 1-0, mens Morten Nordstrand udlignede til 1-1 før pausen.
I anden halvleg blev Mikkel Beckmann matchvinder for FCN, og sejren er ganske fortjent, mener han.
- Vi var dominerende, og vi havde bolden mere, end de havde. Vi vandt fortjent, siger offensivspilleren.
Den vurdering havde Tommy Bechmann ikke.
- Vi gjorde det godt og fortjener mere end ingenting. De havde to-tre chancer og straffede os meget, siger Sønderjyskes ene målscorer.
Med sejren er FCN kun ét point efter FC København i Superligaens topstrid. FCK gæster søndag AGF i rundens topkamp.
/ritzau/