For få måneder siden annoncerede han, at den islandske håndboldstjerne Olafur Stefansson skulle til Danmark og spille for den danske 2. divisionsklub Albertslund/Glostrup.
Men nu er projektet kuldsejlet, skriver Sporten.dk.
Stefansson rykker formentlig sammen med Jesper Nielsen til Rhein-Neckar Löwen i Tyskland, hvor direktøren har fået en plads i bestyrelsen.
"Jeg har fået et fantastisk tilbud om at træde ind i bestyrelsen, og da min familie og jeg allerede har besluttet os til at bosætte os i Tyskland, vil jeg hellere bruge min energi der," forklarer direktøren for Kasi-Group.
I stedet vil han nu koncentrere sig om at bringe den tyske klub til tops i Champions League.
"Der er langt bedre faciliteter og bedre udviklingsmuligheder i tysk håndbold. Og skal jeg være ærlig, tror jeg ikke det er muligt at vinde Champions League med et dansk hold," siger han.