Som følge af en klage fra Dansk Folkeparti erkender Karsten Hønge (SF), at han som fungerende formand for Folketinget onsdag udsatte Pia Kjærsgaard (DF) for en urimelig behandling.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra SF.
Karsten Hønge tog et beslutningsforslag fra Pia Kjærsgaard af dagsordenen, da hun ikke nåede at møde op i Folketingssalen i tide.
Forslaget handler om "at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam".
Under mødet opstod der ifølge Hønge en presset tidsplan, fordi et forslag fra Mikkel Bjørn (DF), der ligeledes kom for sent, også blev sprunget over, lige inden Kjærsgaards forslag skulle behandles.
Forinden havde Hønge fået en sekretær til at kontakte Mikkel Bjørn telefonisk for at gøre ham opmærksom på, at han skulle indfinde sig i Folketingssalen.
Af den grund mener Hønge, at han i den situation optrådte korrekt. Alligevel skulle han nok have handlet på en anden måde, lyder det.
- Nogle gange har man formelt ret til at gøre noget, som man alligevel ikke burde gøre, siger Hønge i pressemeddelelsen.
DF fremsendte en klage til Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse. Heri beskyldte man Hønge for en "uanstændig" opførsel, som skulle være "i klar strid med Folketingets forretningsorden".
- Vi formoder desværre, at der er en sammenhæng mellem Hønges optræden og så det faktum, at Dansk Folkeparti tirsdag i Folketingssalen spurgte kritisk ind til rygter om mulige forhandlinger mellem SF og regeringen om et kompromis i den såkaldte FE-sag, lød det videre i klagen.
Karsten Hønge afviser beskyldningen.
Onsdag fortalte Mikkel Bjørn til Ritzau, at han nåede ind i salen, 30 sekunder efter at Hønge havde konstateret, at han ikke var der.
- Jeg løb herned for at nå det, for pludselig var mit punkt på meget tidligere, end jeg havde regnet med, sagde Mikkel Bjørn.
Han havde stillet et forslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.
På partiets hjemmeside lyder det, at konventionen "er til hinder for, at Danmark kan fratage bandekriminelle og andre forhærdede udlændinge deres statsborgerskab".
Konventionen fastlægger blandt andet, at en stats regler om statsborgerret skal baseres på, at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og at statsløshed skal undgås.
/ritzau/