Karen Jespersens gøren og laden i det politiske liv har længe været en god historie. Det slog heller ikke fejl i den forløbne uge, hvor Venstre kunne vifte med trumfen og meddele, at den tidligere venstresocialist og socialdemokratiske minister nu tilhører deres lejr.

Siden hun forlod Socialdemokraterne i efteråret, har hun været en dark horse i det politiske spil. Det er blevet spået, at hun med skiftet til Venstre kan flytte mange stemmer og sikre regeringen det ønskede genvalg. Flere kommentatorer har fremhævet, at partiet for alvor har gjort et kup. Og Dansk Folkeparti har for åben skærm ærgret sig over, at hun ikke havnede hos dem.

Hvem siger, det går så let

Men hvem siger, at det hele går så let, at både hun og Venstre kan leve i fred og fordragelighed fremover. Er Karen Jespersen virkelig den énmandshær, der kan afgøre slaget med oppositionen? Eller er det i stedet Venstre, der har lukket en trojansk hest ind i folden?

For nogle år siden talte man om to fløje i Venstre – land-Venstre og by-Venstre – for på den måde at beskrive forskellen mellem det gamle bondeparti og de unge veluddannede Venstreløver fra storbyerne.

Tre fløje i V

I dag hvor vælgerne ikke i samme omfang stemmer efter uddannelse og arbejde, men efter værdier, vil det være mere naturligt at tale om tre fløje: Traditions-Venstre, Global-Venstre og Velfærds-Venstre.

Traditions-Venstre er forankret i de klassiske Venstredyder, de liberale grundtanker og det lange seje træk i partiforeningen. Global-Venstre hylder kapitalens frie bevægelighed og hilser det multikulturelle verdenssamfund velkommen. Velfærds-Venstre er det moderne socialliberale Venstre, der har været toneangivende under Foghs ledelse. Det er Velfærds-Venstre, der ser de umiddelbare muligheder i Karen Jespersen: Hun skal bruges på centrale velfærdsområder og appellere til de kvindelige vælgere.

Kaffen galt i halsen

Men medmindre Karen Jespersen også i de kommende år kan affinde sig med hele Venstres partiprogram, er det spørgsmålet, om ikke Traditions-Venstre på et tidspunkt får kaffen galt i halsen over den tidligere rødstrømpe og venstrefløjsaktivist. Global-Venstres mest toneangivende aktør, Uffe Ellemann-Jensen, har allerede bekendt kulør. Han var rygende uenig med hende under Muhammed-krisen og kritiserer hende nu for at være en ’konvertit’. Ordet betyder, ’den som bytter religion’ – og det er ikke positivt ment!

Måske har Venstre med Karen Jespersen lukket en stærk kraft ind i egne rækker. Men det kan altså også gå den anden vej, så hun på sigt kan vise sig at skabe mere splid og flere problemer end muligheder for Danmarks største parti. Der har allerede været uenigheder mellem hende og partiet, hvad angår Tyrkiets optagelse i EU og om forbud mod tørklæder i skolerne. Det kan være en forsmag på de kommende års diskussioner.

I så fald vil det være Socialdemokraterne, der ler sidst og bedst!