Karen Jespersen (V) er normalt en kvinde af mange og meget velvalgte ord. Men denne fredag aften i sit kontor i Velfærdsministeriet må hun lede efter ordene, da talen falder på et tilsyneladende særligt svært spørgsmål – spørgsmålet om ulighed i Danmark.

Sidste søndag sagde den nye minister Karen Jespersen ligeud, at afstanden mellem rig og fattig er blevet større, og at uligheden ikke må blive for stor.

Siden søndag har Nyhedsavisen over fire dage bragt landets førende eksperters vurderinger af, hvad Karen Jespersen skal gøre, hvis hun virkelig vil sørge for, at uligheden ikke vokser. Men denne fredag aften tager det et halvt minuts tænketid, før Karen Jespersene kan sætte ord på, om den økonomiske ulighed er blevet for stor.

»Nej, altså, jeg mener, at vi er verdens mest lige samfund. Hvis man kun fokuserede på afstanden mellem rig og fattig, ville man ikke sætte ind, hvor der var mest behov for det. Jeg vil hellere sige det på den måde, at der er grupper i vores samfund, der har det dårligt, og dem skal vi hjælpe.«

Du mener altså ikke, at uligheden er blevet for stor?

»Nej. Eller kan jeg sige både ja og nej? Den er for stor i den forstand, at der er nogle, der har det for svært. Den er ikke for stor i den forstand, at vi er verdens mest lige samfund. Vi skal sætte ind for at hjælpe nogle bestemte grupper frem for at se på indkomstfordelingen mellem rig og fattig.«

Må uligheden blive større, end den er nu?

»Jeg vil sige, at det skal man være opmærksom på, men vi er stadigvæk langt fra britiske tilstande. Hvis man fokuserer alene på forskellen i indkomster, risikerer man at gøre de dårligst stillede en bjørnetjeneste, for så er man ikke opmærksom nok på deres problemer. Børn, der vokser op i familier med vold, bliver ikke hjulpet af, at vi fokuserer på at mindske indkomsterne for dem i toppen.«

Eksperterne vurderer, at hovedårsagen til den stigende ulighed i Danmark skyldes, at danske boligejere samlet set er blevet mangemilliardærer i friværdi, fordi de ikke beskattes fuldt ud af værdistigningen. Vil du arbejde for at beskatte boligejerne hårdere, eller skal uligheden mellem dem og lejerne have lov at vokse sig endnu større?

»Vi har netop nedsat en skattekommission. Jeg skal ikke foregribe noget, men jeg tror ikke, der er den store lyst til at røre ved boligskatterne. Slet ikke, hvis udviklingen i boligpriserne er ved at vende.«

En anden væsentlig årsag til den stigende ulighed er ifølge eksperterne, at nogle både får folkepension og store summer fra deres private pensionsopsparinger, mens andre kun har folkepensionen at leve for. Er du klar til at skære i de rigestes folkepension for til gengæld at give mere til de fattigste?

»Det gør ældrechecken allerede. Det er et udvidet pensionstillæg til de fattigste. Den er efterhånden blevet ret omfattende.«

Med kontanthjælpsloft og starthjælp er de fattigste blevet fattigere. Hensigten var at presse folk i arbejde, men de lave ydelser har ikke virket efter hensigten. Synes du, det er rimeligt at gøre mennesker fattigere, når det ikke får flere af dem i arbejde?

»Ja. Helt grundlæggende skal man have et socialsystem, hvor ydelserne ikke er over mindstelønnen.«

Men undersøgelserne viser, at starthjælpen ikke får folk i arbejde de første to år. Behøver den så at være så lav de første to år?

»Ja. Det er en ansporing til hele systemet. Hele tilskyndelsen til at lære det danske sprog fungerede ikke godt nok. Starthjælpen har skabt en tilskyndelse.«

De fattigste er også dem, der får mindst ud af de skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført. Er det rimeligt, at de fattigste både får mindst ud af skattelettelserne og skal betale relativt mere i afgifter end de rigeste?

»I alle internationale undersøgelser ligger vi i top som et af de lande, der klarer sig bedst i globaliseringen, så vi må jo gøre et eller andet rigtigt. Når der er høj vækst, er det også til gavn for de dårligst stillede.«

De rigeste lever længere og er mindre syge, mens de fattigste dør tidligere og har flere år med sygdom. Eksperterne anbefaler blandt andet at indføre lav moms på sunde varer. Vil du arbejde for at indføre det?

»Jeg er skeptisk over for momsnedsættelser på sund mad. De penge, det ville koste, ville man kunne bruge bedre. Hvis der er vold i familien og dine børn pjækker fra skole, sætter du dig ikke ned og drikker grøn te.«

Vil den voksende ulighed blive bremset i din tid som velfærdsminister?

»Det, der skal til, er, at de dårligst stillede i lavindkomstgruppen får det bedre. Den økonomiske ulighed kan man ikke få has på ved traditionel omfordeling.«

Uligheden er vokset siden 90 erne. Skal uligheden blive mindre igen?

»Nej, vi er stadig verdens mest lige samfund. Der er ikke den store afstand mellem mennesker. Men derfor advarer jeg alligevel mod at tro, at det slet ikke er noget problem.«