Kommer de borgerlige partier igennem med deres krav om mellem fire og syv i karaktersnit i dansk og matematik for at komme ind på en gymnasial uddannelse vil det især ramme hf hårdt, skriver Politiken tirsdag.
Hele 23 procent af de unge, der i sommeren 2013 kom ind på den toårige uddannelse, ville være blevet udelukket ved et karakterkrav på fire.
Det ville ramme 7,3 procent af eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser og 4,4 procent af eleverne på det almene gymnasium. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver Politiken.
- Karakterkravet rammer ungdomsuddannelserne helt forskelligt. Og det rammer socialt skævt, fordi det især går ud over børn, hvis forældre er ufaglærte eller faglærte, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE.
Esben Lunde Larsen, der er uddannelsesordfører for Venstre, ser ikke noget problem i, at et karakterkrav på fire vil ramme hf hårdest - eller ramme socialt skævt.
- Det er ikke synd for nogen. Kan man ikke honorere et adgangskrav på fire fra folkeskolen, uanset om man er søn af en ufaglært eller akademiker, skal man ikke være på en gymnasial uddannelse.
- Vi vil ikke skele til folks sociale baggrund. Vi laver uddannelsespolitik. Ikke socialpolitik, siger han og påpeger, at 27 procent af dem, der kommer i gymnasiet med under fire i snit, falder fra.
Professor på Institut for Læring og filosofi ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen siger til Politiken, at man helt burde droppe karakterkravet.
- Det er en dårlig måde at vurdere folks evner på. Karakteren er på nogle måder tilfældig. Et karakterkrav vil give en social skævhed og især ramme hf. I stedet bør man holde sig til den egnethedsvurdering af eleven, som der er i dag, siger han.
Forligspartierne på gymnasieområdet mødes tirsdag for at diskutere netop karakterkravet som led i forhandlingerne om en ny gymnasiereform.
/ritzau/