Karaktergennemsnittet for studenter er steget fra 6,6 til 7,1 fra 2010 til 2017. I hele perioden har kvinderne haft et højere gennemsnit end mændene. I 2017 afsluttede kvinderne deres studentereksamen med et samlet karaktergennemsnit på 7,4, mens mændenes samme år var 6,9.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

Andelen af studenter, som får meget høje karakterer, er også steget siden 2010. I 2017 fik 14,8 pct. af studenterne et gennemsnit på mindst 10, mens det gjaldt for 8,8 pct. af studenterne i 2010. Andelen af studenter, som får mindst 11 og mindst 12 er relativt steget endnu mere. Således er andelen med et gennemsnit på mindst 11 steget fra 2,3 pct. til 5,9 pct., mens andelen, der får 12 eller mere i gennemsnit, er vokset fra 0,1 pct. til 0,6 pct.

"De voksende andele med høje karakterer hænger sammen med, at karakterniveauet er steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle dele af landet og for studenter med forskellige baggrunde," siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig, Danmarks Statistik.

Om karaktergennemsnit

Den højeste karakter på syv-trinskalaen er 12. Men studenterne får justeret deres gennemsnit med faktor 1,03, hvis de har haft et ekstra fag på højeste niveau og faktor 1,06, hvis de har haft to ekstra højniveaufag. Tallene i denne artikel er justeret for ekstra højniveaufag. Langt de fleste studenter, som har fået 12 eller mere i gennemsnit, har fået ganget deres karaktergennemsnit.

Studenter på HF-enkeltfag og International Baccalaureate (IB) får ikke justeret deres gennemsnit ved ekstra fag på højt niveau.

Kilde: UddannelsesGuiden, Undervisningsministeriet

Karaktergennemsnittene i denne artikel omfatter studenter på alle gymnasiale uddannelser undtagen studenter fra erhvervsskoler (EUX).

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

HTX-studenter får højest karakterer

Karaktergennemsnittet er steget for studenter på alle gymnasiale uddannelser. Fra 2010 til 2017 er karaktergennemsnittet på både STX, HTX, HHX, HF og HF-enkeltfag steget. Gennemsnittet er steget mest på HTX med en stigning på 0,9, der i 2017 havde overhalet STX som den gymnasiale uddannelse med højest karaktergennemsnit. Stigningen i perioden var med 0,2 lavest på HF, der med 6,1 havde det laveste gennemsnit i 2017.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

Karaktergennemsnittet er vokset i alle regioner

I forhold til 2010 er karaktergennemsnittet for studenter vokset hvert eneste år frem til 2017 i alle fem regioner.

I alle årene har karaktererne været højere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de tre andre regioner. I 2017 var karaktergennemsnittet højest i Region Hovedstaden med 7,3 og lavest i Region Sjælland med 6,9.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

Karaktererne stiger for indvandrere og efterkommere

Karaktergennemsnittet for både personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere - af begge køn - var i 2017 det højeste siden 2010, som statistikken går tilbage til. I alle grupper har kvinderne det højeste karaktergennemsnit. Både mandlige indvandrere og mandlige efterkommere fik 5,9 i karaktergennemsnit i 2017. Kvindelige efterkommere fik 6,2 og kvindelige indvandrere fik 6,4 i karaktergennemsnit. Mænd og kvinder med dansk oprindelse fik hhv. 7,0 og 7,5 i gennemsnit.

Danmarks Statistik har i denne analyse fra november 2017 undersøgt mulige forklaringer på indvandrere og efterkommeres lavere karakterer i folkeskolen.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

Karaktererne stiger uanset forældres uddannelse

Uanset hvilket uddannelsesniveau studenternes forældre har, er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Karaktergennemsnittet er generelt steget mest blandt studenter med forældre med videregående uddannelser og mindre blandt studenter med forældre med erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og grundskole som højst fuldførte uddannelse. Karaktergennemsnittet er med 0,9 steget mest blandt studenter med fædre med en ph.d. og med 0,2 mindst hos studenter med mødre med grundskole som deres højeste uddannelse.

Karaktergennemsnittet var i både 2010 og 2017 højest for studenter med enten far eller mor med en ph.d. Disse studenter fik i gennemsnit over 9 i karaktergennemsnit i 2017. Til sammenligning fik studenter med far eller mor med grundskole som højeste uddannelse de laveste karakter i 2010 og 2017 - i 2017 var karaktergennemsnittene for disse grupper hhv. 6,3 og 6,1.

Siden 2010 er forskellen på karaktergennemsnittet afhængig af forældrenes uddannelse blevet større. Således var forskellen i karaktergennemsnit mellem studenter med fædre med ph.d. og studenter med fædre med grundskole 2,1 i 2010 og 2,7 i 2017. For studenter med mødre med ph.d. og studenter med mødre med grundskole var forskellen 2,7 i 2010 og 3,2 i 2017.

Anm.: I figuren er studenterne inddelt efter hhv. deres mors og deres fars uddannelsesniveau. Tabellen med morens uddannelse siger altså intet om farens uddannelsesniveau og vice versa.

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel

Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Han kan kontaktes på 39 17 32 59 eller nkl@dst.dk.