Kaptajnen, der i marts sidste år sejlede coasteren ?Karen Danielsen? ind i Storebæltsbroen, slipper for tiltale. I stedet bliver firmaet Nordane Shipping holdt ansvarlig for ulykken, skriver Ritzau.
»Vi mener, at firmaet var ansvarligt for overholdelse af sikkerhedsreglerne,« siger politifuldmægtig Lisbet Høiberg til Ritzau.
Ved ulykken døde styrmanden, som var beruset, og broen var blokeret for trafik i timevis.
Både Nyborg Politi og Søfartsstyrelsen har undersøgt sagen, der skal for retten, fordi firmaet har nægtet at betale en bøde. Det er på baggrund af en indstilling fra styrelsen, at anklagemyndigheden nu tiltaler shippingfirmaet.