Uligheden vokser, klimaet forværres, og siden finanskrisen i 2008 har flere samfundsdebattører kritiseret kapitalismen for at have virket for dårligt og have medvirket til ulykkerne.
Fra den franske økonom Thomas Piketty til Saxo Banks ellers liberale cheføkonom Steen Jakobsen, der for et par år siden konstaterede, at ”Karl Marx havde ret”. I hvert fald i sin analyse af, at kapitalismen trækker købekraft ud af arbejder- og middelklassen, fordi virksomhederne ikke vil investere nok i deres ansatte ved at give dem højere lønninger.
På en nytårskonference, som den norske investeringsvirksomhed Skagen Fondene forleden holdt i Skuespilhuset i København, lød der en anden kritik af kapitalismen. Den svenske forfatter, iværksætter og investeringsrådgiver Björn Weigel mener, at det er et stort problem, at virksomheder efterhånden i høj grad ejes af fonde, der ikke nødvendigvis lever og ånder for deres egen virksomhed.
Det kan være investerings- eller pensionsfonde, som er mere optagede af at skaffe et sikkert afkast til investorerne end af at løbe store risici. Vi har fået kapitalisme uden
kapitalister. Kapitalister forstås her som virksomhedsejere og entreprenører, der kun er optagede af at sikre deres egen virksomheds fornyelse og succes. Kapitalismen har mistet sit ”mojo”, sin magi. Den er blevet ansigtsløs. Faktisk mener Björn Weigel, at kapitalismen er blevet grå.
Det er ifølge ham også grunden til, at væksten i hele den vestlige verden er faldet, og at vi ikke får løst de presserende opgaver med at skabe bæredygtige løsninger på eksempelvis energi- og miljøproblemerne.
Kristeligt Dagblad talte med Björn Weigel efter hans foredrag.
Hvordan kan du her kun 10 år efter finanskrisen sige, at kapitalismen er blevet grå?
- En af de vigtige ting er, at moderne økonomi er blevet til finansøkonomi. Det mener jeg bestemt ikke har været godt, siger han og peger på, at forholdet mellem finansiel økonomi og ”virkelig økonomi” i produktion og virksomheder i dag er 10 til 1.
- Hvad der skete for 10 år siden, var meget komplekst, men en del af problemet var, at den finansielle økonomi blev spændt for hårdt op. Finanskrisen opstod ikke, fordi vi havde opfundet for mange nye ting eller havde investeret for meget i den virkelige økonomi. Det var den finansielle del af økonomien, som gik ned, og det måtte vi alle betale prisen for.
- Faktisk blev vi sat tilbage i forhold til investeringer i ny teknologi, vedvarende energi og alt det andet, vi har så hårdt brug for. Jeg er bestemt ikke fortaler for rentier-økonomien (den er blevet defineret ved, at mindst 40 procent af samfundets indkomst kommer fra renter og afkast af formuer, red.). Jeg synes, det er et stort problem for os, der argumenterer for den frie markedskapitalisme, at rent ud sagt uansvarlige aktører gjorde, hvad de gjorde dengang, siger han.
Mange mennesker vil nok sige, at grunden til, at vi ønsker mere sikkerhed og mere kontrol med kapitalismen, er de hårde konsekvenser af finanskrisen, for eksempel lav vækst og arbejdsløshed?
- Ja, og jeg er helt enig. Men jeg synes ikke, man skal rette vreden mod iværksætteres evne til at skabe fornyelse ude i det virkelige liv. Vi er endt med, at halen logrer med hunden. Vi har for stort fokus på virksomhederne. Det var bankerne, der blev reddet efter finanskrisen, ikke mennesker. Det var der flere grunde til, men kapitalismen har fået et dårligt rygte, og det er ikke helt rimeligt.
Hvordan ville du få kapitalismen til at fungere bedre?
- Alt er muligt, når man har med mennesker at gøre, og vi må skabe bedre plads for iværksætter-kapitalisme. Der er måder, man kan fremme iværksættere i de enkelte lande.
Kristeligt Dagblad