Det må være et spørgsmål om timer før Carlos Tévez officielt bliver kaldt Juventus-spiller.
Ifølge adskillige forlydender er en handel på rundt regnet 90 millioner kroner på vej mellem Juventus og Manchester City.
Tevez ankom til Torino onsdag, og blev mødt af flere hundrede fans i Malpensa-lufthavnen. Her måtte han vende om og finde en bagudgang sammen med medarbejdere fra den italienske mesterklub.
Argentineren skulle til lægetjek i Juventus onsdag, og selvom klubben endnu ikke har meldt ud, at aftalen er skrevet under og forseglet, blev Carlos Tévez vist frem på balkonen i klubbens hovedkvarter med en Juventus-trøje med nummer 10 på ryggen.
- Det er denne entusiasme vi ønsker. Tevez er et godt skifte for os, siger sportsdirektøren i Juventus, Giuseppe Marotta til Gazzetta dello Sport.
Carlos Tévez nåede også selv at fortælle pressen, at han havde afslået et tilbud fra Milan for at komme til Juventus.
/ritzau/