Københavns Lufthavn var torsdag eftermiddag ramt at kortvarrigt kaos, fordi bagagebåndet gik i stå i tre kvarter.
Fra omkring 16.30 til 17.15 gik det i stå på grund af strømsvigt.
- Både indgående og udgående bagage måtte klares manuelt. Vi satte al disponibelt mandskab ind, fortæller pressechef Søren Hedegaard Nielsen til avisen.dk.
Uheldet resulterede ikke i forsinkede fly, men til gengæld kom passagerer afsted på ferie uden 400-500 stykker bagage, der må eftersendes.
Jyllands-Postens netavis jp.dk skriver, at stemningen på et tidspunkt mildt sagt var nedadgående, da omkring 1.000 passagerer ledte efter deres bagage ind mellem hinanden.