Emmelie de Forest er på toppen lige nu, men hun bliver nu alligevel slået af en af dansktoppens grand old men.
Siden de Forest vandt Eurovision 2013, har hendes vindersang "Only Teardrops" ligget på førstepladsen på singlehitlisten.
Men hendes nye album, der har samme titel som Eurovision-sangen, ligger kun nummer fem på albumlisten, skriver billedbladet.dk.
Og det er lige under Johnny Hansen og Kandis' album "Songs from my heart".
Unge Emmelie har fået sin femteplads med 1.033 solgte eksemplarer af sit album.
På førstepladsen over danskernes favoritalbum, ligger franske Daft Punk.
Til sammenligning har franskmændene solgt 5.392 eksemplarer af deres nye album "Random Access Memories".
Kilde: billedbladet.dk