Julen står for døren med for de fleste masser af fed mad, søde sager og alkohol.
Ikke særligt befordrende for slankekure, der først til januar for alvor får gang i kalorierne.
Kandisforsanger Johnny Hansen er dog midt i et projekt, der gerne må fortsætte også i højtiden.
Det fortæller han til billedbladet.dk.
-Jeg manglede energi og kampsvedte, bare jeg lavede det mindste. Så jeg har fået mere energi til at bevæge mig på scenen, og jeg har ikke kredsløbsforstyrrelser længere, så det har været rigtig godt, fortæller den populære sanger til ugebladet.
Han begyndte sit vægttab tilbage i januar, men er endnu ikke helt i mål, fortæller den 58-årige sanger videre.
- Jeg skal gerne 10 kilo længere ned. Så bliver det samlede vægttab på 25 kilo, afslører han.
Den populære sanger frygter ikke julen.
- Nu er det jo ikke mellem jul og nytår, man tager på, men imellem nytår og jul, griner han til ugebladet.