Frontmanden i succesbandet Kandis, Johnny Hansen, er blevet hyldet.
I Falkonersalen på Frederiksberg fik han overrakt prisen "Årets Store Smil" af fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).
Johnny Hansen fik i samme ombæring en hyldestsang, som er skrevet og fremført af grandpris-legenden Johnny Logan, Johnny Deluxe-forsangeren Noam Halby og skuespilleren Henrik Lykkegaard.
Anledningen var optagelsen af det satiriske gallashow TV2-show "Året der gak", der sendes på TV2 Play og TV2 Charlie 3. søndag i advent.
Du kan blandt andet se frem til at blive underholdt af Mille Dinesen, Amalie Dollerup, Vicki Berlin, Lisbeth Wulff, Anders Grau, Ellie Jokar, Henrik Lykkegaard og mange flere.