Administration 

Kandis-Johnny: Det var uretfærdigt at være lille Bjørn

Kendte
Johnny Hansen og Bjørn med ryggen til hinanden de smiler til kameraet
Med Bjørn fra Bjørn & Okay som far var det ganske naturligt, at Johnny Hansen endte med musikken. De to har også udgivet musik og optrådt sammen under navnet "Bjørn & Johnny - Far & Søn". Dog havde Johnny Hansen en periode, hvor det var svært at træde ud af sin fars skygge. (Arkivfoto). (Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix)

Johnny Hansen fik musik i dåbsgave af sin far. Siden har han forsøgt at stå på egne ben i en branche, hvor han har kæmpet for at blive både kendt og anerkendt.

I et fyldt forsamlingshus skal Johnny Hansen til at gå på scenen for første gang. Det er en septemberaften i 1983.

Han befinder sig i Hillerslev lidt nord for Thisted, hvor han og bandet Airport er blevet inviteret til at spille til årets høstfest.

Minderne fra aftenen har efterhånden fortonet sig lidt i Johnny Hansens hukommelse. Men han mindes særligt to ting fra den aften:

- Jeg husker den lokale smed, som vejede 160 kilo. Han var helt rystet over, at han var blevet fuld af at drikke "kun 40 bajere". Senere på aftenen tabte han sin store smedepung ned i en pølsekoger.

- Og så husker jeg følelsen af at spille "Smoke on the Water" med Deep Purple, idet min kæreste trådte ind ad døren, fortæller han.

Det var forsmagen på det liv, Johnny Hansen havde drømt om - livet på landevejen.

Johnny Hansen på scenen
Det hele startede i 1983, da Johnny Hansen for første gang med sin guitar i hånden spillede op til bal med bandet Airport. Siden er der nærmest ikke den hal eller den scene, som Johnny Hansen ikke har sunget på både med Kandis og som solist. Her ses han på Smukfest i Skanderborg i 2023. (Arkivfoto). Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Aftenen i Hillerslev blev startskuddet på en karriere, som mange musikere nok vil misunde. I år kan han fejre sit 40-års jubilæum som musiker.

Fortællingen om Johnny Hansen er en fortælling om rugbrødsarbejde, om at følge i sin fars fodspor og om at tage favntag med livet, når det byder en op til dans i både lykkelige og svære tider.

Johnny Hansen er stort set synonym med bandet Kandis, med hvem han har turneret land og rige tyndt, ligget på dansktoppen i 33 uger i træk med et enkelt nummer og solgt over 1,5 millioner album.

Men inden et af Danmarks største dansebands overhovedet blev en realitet, skulle han først aftjene sin musikalske værnepligt i bandet Airport.

- Jeg var lige blevet 18 år og havde fået kørekort, og så var der et band fra Thisted, der manglede en guitarist. Jeg ringede til dem og kom til en audition.

- De kunne ikke forstå, at det gik så nemt, som det gjorde. Men det skyldtes, at jeg et helt år forinden havde stået hjemme på mit værelse en time hver dag, når jeg kom hjem fra arbejde, og øvet på min guitar, fortæller han.

På drengeværelset i Hurup i Thy var der blevet taget guitargreb og øvet akkorder til datidens hits fra blandt andet Modern Talking og Depeche Mode - og det gav pote.

Det blev til i alt fem et halvt års koncerter med Airport.

- Det var læretid på den hårde måde. Jeg kom hjem fra mit job som elektriker for så at tage på spillejob. Vi bar vores eget gear og gjorde alt selv, siger Johnny Hansen.

Kandis som unge
Kandis spillede første gang den 4. januar 1989 til et enkebal på Hotel Phønix i Thisted. I 1993 kom deres gennembrud med nummeret "En lille ring af guld", som lå på dansktoppen i 33 uger. (Arkivfoto). Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Gennem Airport lærte Johnny Hansen mange sider af dansk showbiz at kende. Og i slutningen af 80'erne var tiden moden til at starte sit eget band, Kandis, hvor Johnny Hansen blev forsanger.

Faktisk lå det ham ikke så fjernt endda at påtage sig rollen som frontmand.

- Jeg har interessen for musik helt tilbage fra min far. Han begyndte at spille musik, en måned før jeg blev født.

Johnny Hansens far, Bjørn Hansen, har selv haft en lang karriere med bandet Bjørn & Okay, der er kendt for nummeret "Den gule flyver".

- Af og til var jeg med om søndagen, når de spillede. Så sad jeg på en transportkasse og lyttede til min far spille musik. Og da jeg var ti år gammel, var jeg med i studiet og synge med på min første sang, siger han.

Johnny Hansen fortæller, hvordan faderen altid har været en stor inspiration for ham, og at han aldrig har set ham som en konkurrent, men som en sparringspartner.

- Vi har haft rigtig mange far og søn-snakke i bilen, når vi har været rundt og optræde. Han har lært mig rigtig mange ting i forhold til at stå på en scene og gebærde sig i miljøet, siger Johnny Hansen.

Men det har ikke altid været en fordel at have en berømt far. For da Johnny Hansen selv skulle træde frem i rampelyset som forsanger i Kandis, kunne han tydeligt mærke sammenligningen med faderen.

- Mange syntes, jeg havde den samme stemme som min far. Jeg tror, det skyldes, at jeg gik og lyttede meget til hans musik derhjemme og sang med på hans sange. Så jeg fik den samme frasering og stemmeklang, siger han.

- Men på et tidspunkt syntes jeg, at det var lidt uretfærdigt, at jeg blev ved med at blive kaldt "Bjørns søn" og "lille Bjørn", fortsætter Johnny Hansen.

Johnny Hansen og Bjørn med ryggen til hinanden de smiler til kameraet
Med Bjørn fra Bjørn & Okay som far var det ganske naturligt, at Johnny Hansen endte med musikken. De to har også udgivet musik og optrådt sammen under navnet "Bjørn & Johnny - Far & Søn". Dog havde Johnny Hansen en periode, hvor det var svært at træde ud af sin fars skygge. (Arkivfoto). Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Han fortæller, hvordan han med sit band op gennem 1990'erne lykkedes med at skabe sine egne hits, og hvordan nogle af Kandis' plader solgte i hundredtusindvis.

- Jeg syntes, vi havde fået manifesteret vores navn og selv skabt vores egen platform. Så det var lidt uretfærdigt, at det var svært at komme ud af hans skygge, fortæller Johnny Hansen.

Og man må konstatere, at Kandis har manifesteret sit navn på den danske musikscene - både på det kommercielle plan, men særligt blandt bandets fans.

- Vi har altid haft et stort publikum, som har anerkendt os, siger Johnny Hansen.

For eksempel er der en gut fra Aarhus, der har været med siden bandets anden koncert i januar 1989.

- Han kommer nok 25 gange om året til vores koncerter, fortæller Johnny Hansen.

- Der er faktisk folk, der bruger os som en form for psykolog. Folk, som har mistet en ægtefælle, begynder at komme til vores koncerter med deres venner. Og de kommer rigtig mange gange, uddyber Johnny Hansen.

Kandis-frontmanden fortæller også om en dame, der havde mistet sin mand og begyndte at komme til bandets koncerter med nogle veninder. Hun kom 86 gange på ét år.

- Det var lige før, hun kunne sangene bedre, end jeg kunne, skraldgriner han.

- Men for hende var det bedre at gå til koncerterne end psykolog, siger Johnny Hansen i et seriøst toneleje.

Og netop sangene betyder meget for en rimsmed som Johnny Hansen.

Johnny Hansen hilser på publikum
Johnny Hansen og Kandis har altid haft en særlig relation til deres publikum. Han fortæller, at Kandis ofte går ned fra scenen og ud blandt publikum i stedet for at gå ud backstage, når koncerten er slut. Det er på den måde, at forsangeren får alle de gode historier fra sit publikum. (Arkivfoto). Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Gennem 40 år i musikbranchen har han skabt sig et kæmpe repertoire.

Blandt de mange sange, som Johnny Hansen har komponeret gennem tiden, er der et par stykker, der betyder noget helt særligt for forsangeren.

En af de sange er "Hotel himmel".

- Det er en sang, der handler om at miste. Den er desværre aktuel for os lige i øjeblikket, fordi vi har mistet vores bassist for en måned siden, da han tabte kampen til en uhelbredelig sygdom, siger Johnny Hansen.

"Hotel himmel" er en sang, som Johnny Hansen skrev, kort efter at han mistede sin daværende hustru i 2008.

Også sangen "Du betyder mere end du tror", som Johnny Hansen skrev til sin nuværende kone, da hun fyldte 40 år, har en særlig plads i hans hjerte.

- Det er også en sang, der betyder rigtig meget for vores fans.

Og netop reaktionen fra publikum er limen i Johnny Hansens lange karriere. At han både kan få publikum til at danse, grine og græde, når han spiller op, giver ham lysten til at blive ved.

- Jeg tog godt nok en uddannelse som elektriker, og jeg nåede også at blive elinstallatør. Men det var mere for min mors skyld.

- Hun sagde, at det her med at spille musik var noget usikkert noget - trods det at min far på daværende tidspunkt måske havde levet af at spille musik i 25 år, griner han.

- Men jeg elsker også alt det rundt omkring at spille koncerter, alt det gøgl der er. Så jeg vil aldrig ønske, at jeg skulle lave noget andet, siger Johnny Hansen.

Fakta:

* Johnny Hansen er 58 år og opvokset i Hurup i Thy.

* Som tiårig fik han sin første guitar. Kort efter begyndte han at gå til musikundervisning.

* Da Johnny Hansen var 18 år, spillede han sin første koncert med bandet Airport, hvor han var guitarist.

* Siden var han med til at danne Kandis, der spillede den første koncert 4. januar 1989 til et enkebal på Hotel Phønix i Thisted.

* Privat har Johnny Hansen to voksne døtre fra sit første ægteskabt og en søn med sin nuværende hustru, Gitte Hansen.

/ritzau/

Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

roblox
Krimi

Gratis Robux? Her ligger fælden for børn

fadet 6 udsigt
Kendte

TV-vært kan score en svimlende milliongevinst

retten i Århus
Krimi

48 ofre og 150 forsøg: Svindler blev ved og ved

hund og ejer
Dyreliv

Din hund mærker mere, end du måske tror

Zenia Stampe
Nyheder

Dit Facebook-opslag kan få uventede konsekvenser

retten i Svendborg
Krimi

25-årig groomede og afpressede børn online - næsten 70 børn ramt

femern
Nyheder

Cyberangreb ramte Femern: Nu er der nyt

penge
Sport

Mistanke om uregelmæssigheder ved fodboldkamp i Togo

Skoleskyderi Frankrig
Krimi

14-årig bag skoleskyderi: Nu dukker mørkt netværk op

hjertestarter
Nyheder

De kæmper mod uret: Nu slår de rekord

Flyvende bil tesla
Biler

Elon Musk viser flyvende Tesla - men kan den virkelig flyve?

Skoleskyderi USA Bend
Krimi

Endnu et skoleskyderi: Tre børn og lærer dræbt i USA

FCK flag
Sport

Rekord i Parken, men FCK’s kvinder kæmper i bunden

dansk politi
Krimi

Kraftig brand ved vandmølle: Politiet beder om hjælp

ko indien
Helt vildt

Kidnappet og fanget i bil: Så kom der en ko

Skole pakistan tag faldet ned
Nyheder

Pakistansk skole blev dødsfælde: Mange børn har mistede livet

dansk politi
Krimi

Politiet advarer: Svindlere går målrettet efter ældre kvinder

børn på fugletur
Underholdning

Nu kan børn få pip i efterårsferien

Michael Fjeldsør, Centerleder
Nyheder

Fem millioner skal afsløre hemmeligheden bag Carl Nielsens musik

københavn
Nyheder

Boligmarkedet skifter gear: Her går det frem

vestre Landsret
Krimi

Skar bremserør over og oprettede falske sexannoncer

Sara Lygum
Film og TV

Sara Lygum skal afsløre dyre boligfælder

FCM
Sport

Ulvene topper listen: Slår alle danske rivaler

tinyhouse
Nyheder

Flere danskere vil bo småt: Nu reagerer kommunerne

Højesteret
Krimi

Historisk dom: AI-billeder af overgreb straffes som ægte

retten i Roskilde
Krimi

Tvang kæresten til seksuelle handlinger på webcam

løberne
Sport

10.000 løbere indtager København: Her er den gode nyhed

Netflix
Sport

Netflix sikrer stor VM-aftale: Viser alle 104 kampe

dansk politi
Krimi

Efter to overfald i Risskov: DNA-match førte politiet til 19-årig

Retten i Odense
Krimi

81-årig stak sin underbo ihjel: Nu forklarer han hvorfor

retten nykøbing
Krimi

15 butikstyverier på to dage: Nu falder hammeren

ai
Nyheder

Stem her: AI truer jobbet - men danskerne tager det helt roligt

sommerhus
Nyheder

Sommerhusmarkedet vender: Nu rykker danskerne mod vest

cigaret
Nyheder

Millioner på vej: Otte tilbud sikres fast støtte

politi dansk
Krimi

81-årig anholdt efter dødeligt knivstikkeri i Odense

retten frederiksberg
Krimi

Akupunktør slikkede kvinde på brystet under behandling

koncert
Nyheder

Musikmillionerne fordeles skævt: Nye tal afslører store forskelle

retten i Glostrup
Krimi

Rutinekontrol afslørede langt mere end politiet forventede

Ønskeskyen
Nyheder

Falske webshops lokker: Tre tegn bør vække mistanke

Jakob Mark
Nyheder

Hjælper mennesker med demens - men få bruger den

Fodboldspillere
Sport

Danske klubber blander sig i kampen om europæisk finale

Tobias Rahim
Kendte

Popstjerne vender tilbage til dansk festival efter fire år

Kirsten Schwalbe
Nyheder

112 år og 218 dage: Kirsten slår historisk rekord

ambulance
Nyheder

Nu får ambulancer hjælp fra en uventet kant

Infantino
Sport

FIFA oplyste én løn: Dokument viser ekstra millionbeløb til Infantino

motorvej
Biler

Nu sker der noget på Hillerødmotorvejen

puff bar
Krimi

Mistænkelig varebil gemte på en milliondyr overraskelse

Richard Hammond
Biler

Top Gear-stjerne indgår nyt samarbejde om biler

Martin Høgsted
Nyheder

Storebæltsbroen lyser blåt for millioner af danskere

dansk politi
Krimi

Anholdt for afpresning: Kort efter opdagede politiet ham igen

vandhane
Nyheder

Danske forbrugere slipper for ekstra vandregning på milliarder

retten i holbæk
Krimi

Kontrollerede sin kones telefon, penge og færden: Nu er han dømt

mobil politi
Nyheder

Politiet flytter ud og får ny adresse i Skærbæk

mand sover
Livsstil

Danskerne køber søvnteknologi som aldrig før: Ét produkt hitter

retten i Sønderborg
Krimi

Smuglede 35 kilo amfetamin: Nu er straffen faldet

festivalen
Mad og drikke

Gratis madfestival i Aarhus har allerede stor interesse

Sommerhus
Nyheder

Mange sommerhusejere glemmer dette før vinteren

barn og far
Livsstil

Forældre mangler overskud: Her er hjælp til efterårsferien

NSK
Krimi

26-årig gemte våben og store mængder narkotika i hjemmet

ældre par
Nyheder

40 millioner kroner skal få flere ind i fællesskabet

Slot og besøgende
Underholdning

Kongeligt slot åbner dørene til efterårsfestival for hele familien

posen
Livsstil

Ikonisk blå pose får en overraskende forandring

Stresset kvinde
Nyheder

Chefer slipper for bøder trods dårligt psykisk arbejdsmiljø

forskerne bag, postdoc Jonas Holst Wolff og professor Jacob Giehm Mikkelsen. AU foto og privat
Nyheder

Forskere fra Aarhus kan rette fejl i menneskers gener

Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard
Nyheder

Kommunerne har milliarder på kistebunden: Se din kommune

Halloween udklædning
Nyheder

Halloween er ikke sjov for alle børn: Sådan hjælper du bedst

nytår
Krimi

Unge kastede med kanonslag: Politiet advarer forældre

robot
Underholdning

WALL-E, R2-D2 eller Rasmus: Hvad skal robotterne hedde?

folkene bag
Nyheder

Fik diagnosen bipolar lidelse: Nu vil Jesper hjælpe andre

øl
Nyheder

Flere danskere søger hjælp: Nu sikres Alkolinjen millioner

Anne Waagstein, formand for Djøf Privat
Nyheder

Medarbejdere skal være forberedt, før krisen rammer arbejdspladsen

fiskekutter
Nyheder

1.900 ton fisk smides ulovligt ud: Minister vil gribe ind

Nickelback
Underholdning

Nickelback kommer til Danmark med stor verdensturné

politi dansk
Krimi

69-årig vagt sendt på hospitalet efter håndboldkamp

Victor Froholdt
Sport

Dansker topper opsigtsvækkende liste: Vurderes til 626 millioner

motion på job
Nyheder

85.000 danskere byttede kontorstolen ud med motion

togskinner
Krimi

Drenge på bare 8, 9 og 12 år lagde sten på togskinner

Statens Naturhistoriske Museum
Underholdning

Efter 130 år lukker museet: Sidste chance for besøg

Kræftpatienternes Hus i Nuuk
Nyheder

Grønland åbner sit første hus for kræftpatienter